24. – 30. Juli 2021

Velkommen til Sommerlejr

Troa Sommerlejr er en årelang tradition, som løber af stablen hvert år, i uge 30. Det er en lille uge med alt, hvad den modne (Aldersgrænse: 18+) nørd kan ønske sig. Sommerlejr byder nemlig på alskens aktiviteter og jeg nævner i flæng: Forskellige rollespils-scenarier, gå-fodbold, Magic the Gathering, figurspil i forskellige afskygninger, film-hygge, quiz night, flag football, diverse brætspil, bålhygge, slå-søm-i, kongespil, beerpong, konsolspil, lejrbål med dertilhørende sang og guitarspil, Ølympiade, vandkamp og generel vand-leg i vores egen pool, bygget af nogle lejrens deltagere og meget, meget mere….

Det er nemlig deltagerne, der medbringer aktiviterne og dermed gør Sommerlejr til noget særligt for deres med-deltagere. Det hele kører efter frivillighedsprincippet, men i tilskyndes, på det kraftigste, at medbringe noget.

Der betales for ugen ved tilmelding. Det giver os et bedre indblik i, hvor mange deltagere, der er de enkelte dage og kan, i sidste ende, være med til at spare på indkøbsbudgettet. De ting du køber på sommerlejr, sætter du streger for på en dertil indrettet liste og betaler for det hele ved afrejse.

I forhold til rengøring, madlavning og oprydning, hjælper vi hinanden, men mere om det under Praktisk.

Eventuelle spørgsmål kan stilles på Sommerlejrs facebookside: TRoA Sommerlejr