Tjanser

På Sommerlejr er vi alle fælles om at lave den fedeste tur for os alle. Det betyder også, at vi skal give en hånd med, når det kommer til oprydning, rengøring og madlavning. Derfor har vi på Sommerlejr indført et system, hvor alle skal have én oprydning, én rengøring eller én madlavning (aftensmad).

Disse tjanser kan være lidt forskellige; f.eks. oprydning i fællesområde, feje gulve, rengøring af toiletter, opvask efter aftensmad osv. Når lejren starter, vil der blive hængt lister op hvor alle deltagere er blevet tilføjet til tjans så vidt muligt efter ønske. Men man er mere end velkommen til at bytte indbyrdes.

Vi har også en Taskmaster – én person (eller to) der vil hjælpe dig med at huske på at din tjans bliver fuldført. Hvis du sidder midt i et spil eller anden aktivitet, så tag en snak med taskmaster og se om i kan finde en løsning.

Enkelte personer kan få tildelt specielle opgaver (kun ved aftale med arrangørerne), der tæller for én eller flere af deres tjanser. Du vil altså kunne opleve, at enkelte personer ikke har en rengøringstjans f.eks., men så har de til gengæld lavet noget andet, såsom at flytte køleskabe for lejren eller lavet et stort føllesarrangement til glæde for alle deltagere.